Brita og Henrik © 2008 • Privacy Policy • Terms of Use

 

 


Det er mig der er Henrik...

Endelig fik jeg mig taget sammen, til at forælle om mine store interesser.

Siden her er jo nødvendigvis nødt til at handle om mig, og alt der rører sig i mit liv.

Og jeg vil her forsøge også at give et indblik i hvad jeg laver pt. men også hvad der er sket siden sidst.

Arbejde, fritid, familie og venner, er alt sammen en del af mig. Uden en af de ingredienser, bliver kagen mislykket. Se på livet som en drømmekage fra Brovst. Det er sgu lidt fesent, hvis noget mangler. Så jeg gør alt hvad der står i min magt, for at få alle ingredienser målt og vejet i korrekt dosis, og få bagt min personlige version af drømmekage fra Brovst.

Derfor, har du mulighed for, her på siden, at klikke dig frem til de ingredienser, der er i mit liv lige nu. Det eneste som jeg holder udenfor, er min dejlige kone og kæreste. Hun skal få lov at bevare sin privatsfære for sig selv. Selvom det er min vigtigste ingrediens...

Arbejde.... 

Igennem de seneste 13 år, har min arbejdsingrediens, i høj grad været SILVAN (www.silvan.dk) og SILVAN vil altid have en fremtrædende plads i min kage. De seneste 3 år som chef for bl.a. SILVANs lager hos firmaet Seatainers A/S (www.seatainers.dk).

Nu er tiden kommet, til at skifte job, og jeg startede 1. januar 2010 som terminalchef ved Netto (www.netto.dk). Jeg vil her på siden fortælle mere om jobbet, når jeg er kommet i gang. Men indtil videre, kan jeg fortælle at Netto bygger en sprit-neues ferskvareterminal i Årslev v/ Brabrand. Kun 3,6 km. fra vores hjem, så det er tæt på... flere har nævnt cykel-afstand, men jeg har ikke en cykel, og jeg ønsker mig ikke en cykel....

I mit job hos Netto, er jeg i dag ansvarlig for leverancerne til Netto´s butikker i det vi kalder VEST, og geografisk er det hele Fyn og Jylland.

Det dækker pt. 156 butikker, som alle modtager friske varer hver dag. Vi har leverancer 7 dage om ugen til alle, og i alle 52 uger om året. I alt betyder det at vi har mere end 56.000 leverancer ud af huset, hvert år.

Jeg har mere end 140 ansatte på terminalen, og vi har åbent hele døgnet. Der er få gange (f.eks. i forbindelse med jul) hvor vi har lukket i helt op til 16 timer. Det siger sig selv, at vi nødvendigvis må arbejde i skift.

Cairn terrieren... 

På en helt særlig plads i mit liv, har jeg igennem de seneste mange år, faktisk siden 1991, været heldig at have en cairnterrier, eller flere i mit liv.

Den første vi fik, Krumme (Kastrups Krumme) var egentlig en hund til børnene, jeg var ikke så interesseret, altså indtil han totalt indtog vores liv og hjem. Krumme fik lov at blive 12 år, men måtte herfra pludseligt efter akut nyresvigt.

Da Krumme var 2 år gammel, fik vi en cairn han mere, Rackham (frit efter Tintin og Rackham den Rødes skat..) kennelnavnet på ham var Cairndy Rævestregen. Rackham blev næsten 15 år gammel, og en mørk januar nat, måtte vi den tunge køretur til vagt-dyrlægen.

Når vi dengang i 1992-93, besluttede os for at skulle have en hund mere, var det fordi vi var blevet interesserede i udstilling og havde fået rigtig mange og gode venner her. Så da vi var blevet godkendt og accepteret af Danmarks på det tidspunkt allerbedste opdrætter og udstiller fik vi lov at købe en af hendes hvalpe. Helle Lund Christensen, kennel Cairndy, har igennem årene haft en stor betydning for os, og rejsen igennem Cairn-land. Senest har vi, efter mange års pause, genoptaget kontakten, men nu med vores seneste skud på cairn-stammen, Sasja, Cairnsters Amalia. Og Hellemai, selv om jeg stadig kalder hende Helle ;-) opdrætter ikke længere hunde, men er stadig en fremragende hundetrimmer, og ikke mindst en rigtig positiv, varm og god ven. Hellemai har lavet en fremragende trimmevideo, tjek den selv ud på www.terriertrim.dk .

Vores nuværende hund, som har sit eget kapitel på vores hjemmeside, har vi købt hos Satu Järvinen, som under kennelnavnet Cairnsters opdrætter cairn (www.cairnsters.dk).

Og nu har vi så også oprettet en side, kun for hunden. Tjek ind www.kennelsasja.dk.

Rejser... 

At rejse er at leve ... Og det må jeg sige vi gør, både lever og rejser.

Vi har i 2011 været i Thailand i januar måned, sammen med rigtig gode venner. Jeg har uploadet enkelte udvalgte billeder fra turen, og du kan se dem her "Thailand".

Senere på året, var jeg, traditionen tro, på tur til Le Mans. I år var vi 6 unge og gamle drenge, og for første gang var vi kørende i 2 biler. Nye på turen var Ole, Jesper og Jacob. Og glædeligt gensyn med Le Mans, efter flere års fravær, var junior igen med på turen. Det var en helt og aldeles fremragende oplevelse. Vi skal naturligvis afsted igen i 2012, og forventer at planlægge turen i ugen mellem jul og nytår. Også her, har jeg udvlagt nogle billeder, som du kan tjekke ud her "Le Mans 2011"

 


Send en mail:

cognac@britaoghenrik.dk